25 juli 2010 kl 23:39
Angående Broloppet. Kommer ett utdrag ur danska medarrangörern Spartas medlemsblad. MAI får en del på pälsen. Hoppas att ni kan läsa danskan.
Spartas klubblad kom på gaden for et par uger siden.
Her gennemgår formanden forløbet af 1. halvår 2010, som på forskellig vis ikke har været tilfredsstillende for Sparta.
Jeg bringer her et uddrag af formandens gennemgang af Broløbet (samt Kvindeløbet). Det er interessant læsning og giver stof til eftertanke (min respekt har de i forvejen):
"BROLØBET
Efter det første broløb i 2000 sagde jeg - aldrig mere broløb.
Men da vi blev spurgt, om vi ville være med og fik opfyldt vores krav om en gentagelse af løbet fra 2000, blev vi nødt til at gå med.
Første udspil var ellers et løb med start på Peberholm, og det var ikke interessant for os.
Projektlederen på løbet stoppede 1. januar og vi stod dermed uden leder af løbet, men så meldte Bo sig. Han lavede et fantastisk arbejde med et stort overblik.
Senere kom Ole - klubbens mangeårige revisor og medlem af Sparta siden 1960 - med i arbejdsgruppen.
Dorte Vibjerg samlede det hele i projektbeskrivelser, informationer og presseservice til Øresundsbroens store tilfredshed.
Dorte ydede en overmenneskelig indsats med minimal søvn i lange perioder. Jeg fungerede derfor mere som vejleder m.m. og det passede mig fint.
På dagen kørte jeg hjem og hentede løbetøj , hvis jeg skulle finde det forsvarligt at deltage. Aflysning truede!
Kl. 14 fik vi en melding fra Øresundsbroen om at en aflysning af løbet truede. Vinden var nu så stærk på højbroen, at det ville være uforsvarligt at sende 30.000 løbere ud på broen. Da alt udstyr til væske og tidtagning var kørt ud på broen kunne vi ikke afvikle et erstatningsløb, som vi ellers havde planlagt. Vi håbede derfor, at vinden stilnede af. Vi besluttede at tage chancen og sende bagage bilerne af sted, og så var der ikke så meget andet at gøre end at krydse fingre for, at vi fik ok for løbet. Det fik vi som bekendt, og vi fik en fantastisk flot start i Kastrup.
Da sidste løber var kommet over startstregen startede jeg mit løb - jeg fik heller ikke nogen starttid – det er endnu uklart, hvorfor den ene måtte ikke fungerede.
Jeg løb så i tunnelen og samlede affald op og jagede på folk for at de ikke skulle blive samlet op af de busser, vi havde til formålet.
Heldigvis havde vi vores kuglestøder Kim med, så vi kunne tvinge enkelte deltagere op i bussen. De blev så sluppet løs på Peberholm og kunne fortsætte.
Ved første væskedepot fik jeg mit løbetøj, og det var bedre en cowboybuk- ser, og så fortsatte jeg mit eget løb.
Allerede på Peberholm kunne jeg se de første mangler - der var ikke opstillet toiletter, som skulle komme fra Sverige. Heller ikke på det andet depot, som vi havde, var der opstillet toiletter.
Næste depot var svenskernes, og de havde store problemer på højbroen med væskedepotet og tusindvis af drikkeflasker, som blæste mod Sverige. Næste dag måtte de rense stranden for flasker.
Under turen undrede jeg mig over, at der ikke kom busser fra Danmark og først senere hørte jeg, at de 72 danske busser og restbagagen var blevet stoppet i over 1 time af et trafikuheld ved lufthavnen.
I Sverige var der ikke noget Enervit ved de første depoter og heller ikke imål. Jeg kunne også se, at de ikke havde udvidet målområdet, som vi havde aftalt dagen før.
Det medførte, at deltagerne ikke kunne komme frem og få de varer, som blev uddelt.
Dernæst så jeg katastrofen med lange køer til busserne.
Jeg løb derfor op på vejen for at finde årsagen til disse lange køer.
Der var totalt kaos på buskørslen, som skulle styres af svenskerne.
I de næste 2 timer råbte og skreg jeg for at få busserne kørt frem. Der var masser af busser, men tilsyneladende ingen, som turde tage affære.
Heldigvis fik vi de sidste folk af sted inden regnen kom.
Senere fik jeg oplyst, at halvdelen af starttiderne var gået tabt og jeg var klar over den katastrofe, som løbet var blevet for os.
Vi bliver bombarderet med tusindvis af mails, og vi har ingen mulighed for at besvare dem.
Det hele er dybt beklageligt, og selvom det ikke er os, som begik fejlene, er det alligevel vores ansvar som medarrangør.
Formanden"
